footer-terslev-dk

Terslev

Byen med et stærkt lokalsamfund

Info om Terslev

Terslev er en lille hyggelig by med 946 indbyggere (tallet er fra 2023) beliggende i naturskønne omgivelser tæt på hovedstadsområdet.

Det er nemt at komme frem til E47 motorvejen (til- eller afkørsel 34) og i løbet af 45 minutter kan man være i København. Terslev har et godt foreningsliv, som omfatter en velfungerende Terslev Lokalforening, Terslev Gymnastik og Idrætsforening, Terslev Hallen samt Terslev Kirke.

I Terslev findes et stærkt lokalt fællesskab og en lang række servicetilbud.

Terslev Skole (Landsbyordningen) underviser elever til og med 6. klassetrin. Terslev Skole er en del af Haslevskolerne beliggende i Faxe Kommune bestående af fire matrikler – Sofiendal, Vibeengskolen, Nordskovskolen og Terslev Skole. Adressen er Terslev Skolevej 34. 

Terslev Børnehus er en integreret institution (vuggestue og børnehave) med plads til 134 børn. Adressen er Terslev Skolevej 36.

Terslev er beliggende i den nordlige del af Faxe Kommune. Terslev tilhører Region Sjælland og er placeret mellem Haslev, Ringsted og Køge.

De offentlige transportmuligheder er begrænsede, men busrute 265 kører til Haslev på hverdage. Hvis man skal til eller fra Terslev, så kan man bestille Nærbus eller Flextrafik via Movia.