footer-terslev-dk

Terslev

Byen med et stærkt lokalsamfund

Min Købmand

Information fra Arbejdsgruppen

2. november 2025:

Butikken blev sikret og købt af investor til stor glæde for os borgere. Det gjorde at vi fik bygningen.

Angående med at finde en købmand, så er der fundet en kandidat. Kontrakt er under udarbejdelse. Derfor er der ikke noget navn på personen endnu.

Der arbejdes på, at Terslev Butikshus optager lån til at købe bygningen. Dette gøres for at minimere købmandens husleje.

Butikken er i gang med den større ombygning og renovering. Til renoveringen mangler vi frivillige. Dette kræves for, at vi kan komme i mål til åbningen. Vi forventer at kunne åbne butikken den 1. marts 2026. Det er frivillige med håndværksmæssig kunnen af enhver art, som vi søger.

For at kunne overtage bygningen, så mangler vi et beløb svarende til, at alle ca. 1.000 - 1.200 borgere i Terslev og omegn, hver indbetaler 300 kr. pr. stk. Så er vi i mål.

Sponsorater og donationer i alle beløbsstørrelser er kærkomne og kan indbetales på Terslev Butikshus ApS bankkonto i SJF Bank på kontonr. 6070 0000250685. På forhånd tak.

22. september 2025:

Langt de fleste af jer, der har forhåndstegnet anparter og sponsorater har indbetalt. Dog mangler der stadigvæk indbetalinger for ca. 125.000 kr. Penge som vi virkelig har brug for. Vi vil gerne lave den fedeste butik. Skal vi i mål med det, så indbetal venligst hurtigst muligt.

Er du i tvivl eller har brug for hjælp, så kontakt Lone Oleander på mail: terslevbutikshus@gmail.com eller via mobil: 26185995.

21. august 2025:

Så starter renoveringen mandag den 25. august kl. 15:00 med nedtagning af skorsten. Der er brug for hjælp til nedtagning af skorsten (der er en ansvarlig på opgaven). Brokker skal ned fra lift og tag, samt bortkøres til genbrugsplads. Kan du hjælpe, så send en SMS til Søren Kromann på 23232379, så vil han koordinere hjælpen. Der kommer løbende flere opgaver.

Alle, der har afleveret forhåndstilkendegivelser på Anpartskøb og sponsorater, skulle nu gerne have modtaget besked på mail eller via fysisk henvendelse, om at indbetale til vores advokat inden den 1. september 2025. Mangler du at få besked så kontakt venligst Lone Oleander på mail: lone.oleander@gmail.com. Har du endnu ikke støttet projektet, så er det ikke for sent. Vi har stadig brug for din støtte. Du kan støtte ved at købe Anparter til 2.500 kr. pr. stk. eller via et sponsorat. Så kontakt venligst Lone Oleander på mail: lone.oleander@gmail.com eller på mobil: 26185995 og støt op om vores fælles butik.

14. august 2025:

Terslev Butikshus ApS. er nu endelig en realitet og vi kan komme videre med projektet. En plan er under udarbejdelse og nu skal der arbejdes.

Der arbejdes på to fronter vedrørende renovering af bygningen, samt borgerfirmaet.

Angående renoveringen af bygningen. Her bliver der lavet en mere detaljeret plan over, hvad der skal laves, samt hvad tidsrammen er. Der vil blive meldt datoer ud for, hvornår der er fælles arbejdsdage. Har nogen mulighed for at kunne hjælpe på andre tidspunkter, er dette også muligt efter aftale.

Vi har brug for al den frivillige hjælp, som vi kan skaffe. Jo før at vi har gennemført renoveringen, jo før har vi en købmand i byen.

Der er både brug for frivillige til at lave fysisk arbejde, men også frivillige der kan sørge for forplejning til det arbejdende folk. Der vil også skulle køres en masse væk, eksempelvis til genbrugsstation i Haslev.

Angående borgerfirmaet. Her arbejdes der videre med alt det praktiske i forhold til at starte et firma op.

 Der skal laves en skrivelse til alle der har givet tilkendegivelse om køb af anpart med information om indbetaling til advokatens klientkonto. Penge på kontoen vil fremme renoveringen.

Landdistriktspuljen har givet tilsagn om 600.000 kr., så nu ligger der et arbejde i at få samlet og sendt bekræftende informationer til dem, så pengene kan udbetales.

Nu hvor vi har et firma kan der endelig søges LAG midler, så det skal der også kigges på hurtigst muligt.

3. juli 2025:

Nogle gange går det bare ikke så hurtigt, som man ønsker. Projektet har været tavst et stykke tid. Der er dog stadig blevet arbejdet. Det er ikke så nemt, at få projektet videre, som først antaget. Vi bliver også ramt af feriesæsonen lige nu.

Arbejdsgruppen har dog en plan for det videre forløb og derfor søger vi nu følgende:

3-5 personer, der har tid og overskud til at oprette firmaet og fungere som bestyrelse. Det er vigtigt, at vi rammer følgende kompetencer:

  • Kendskab til bestyrelsesarbejde.
  • Regnskab.
  • Drift/opbygning af butik.
  • Kendskab til søgning af diverse fonde.
  • Planlægning og gennemførsel af renovering.

Mener du, at du er kandidat, så skriv en besked til Lone Oleander på SMS: 26185995 eller via mail: lone.oleander@gmail.com. Fortæl hvordan vi bedst bruger dine kompetencer.

Derudover er der flere renoveringsprojekter vi skal have klaret inden vi kan komme videre med selve butikken. Her kan arrangeres fællesdage eller man kan lave aftale med Lone Oleander om tidspunkt for en opgave man gerne vil og kan.

  • Gammelt kølerum og frostrum skal pilles ned og bortskaffes.
  • Alle skillevægge, reoler mv. på 1. sal skal fjernes og bortskaffes.
  • Gulv i butikken skal fjernes - helt ned til underliggende trægulv, samt bortskaffes.
  • Skorsten skal pilles ned hele vejen gennem loft og butik, samt bortskaffes. Hullet i taget skal lukkes korrekt . Eventuelt også hullet mellem butik og loft. Der stilles lift til rådighed.
  • 2 gips plader med skimmel skal pilles ned og bortskaffes. Der hvor den tidligere grøntkøler stod.
  • Fjernelse af tidligere opsat malertape og samling af diverse malergrej. Malerarbejdet sættes på pause indtil videre.

Skriv en besked på SMS eller mail til Lone Oleander. Så prøver Lone, at styre tropperne. Ovennævnte renoveringsprojekter behøver ikke, at foregå i weekenderne. Det er når du har tid. Har du og eventuelt andre nogle timer til overs på en hverdag og mod på en af ovenstående opgaver, så skriv endelig til Lone.

Vi vil gerne undgå at skulle låne penge til projektet, så vi skal derfor have samlet flere penge ind. Derfor er vi stadig modtagelige for Anpartskøb og sponsorater.

16. maj 2025:

En Investorgruppe har købt bygningen for 1.200.000 kr. og oprettet et ApS. Pengene for Anpartskøb og sponsorater går til dels til køb af bygningen, samt til at oprette et ApS til inventar, som skal bruges i bygningen.

Arbejdsgruppen skal nu i gang med en samlet planlægning. Der angiver en tidslinje fra nu og frem til åbning af butik. Der er søgt midler hos Landdistriktspuljen. Der skal nu søges om midler via LAG-ordningen hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som er medfinansieret af Den Europæiske Union.

Der mangler minimum 500.000 kr. mere til en etablering af en "Min Købmand" i Terslev. Ellers skal vi ud og låne pengene. Det ønsker vi helst ikke.

Vi mangler frivillige, som ønsker at hjælpe til her løbende i processen eksempelvis håndværkere. Blandt andet frivillige, som kan hjælpe til med, at søge sponsorater.

Der bliver indkaldt til et møde. når Arbejdsgruppen er klar med en samlet plan, samt yderligere information.

14. maj 2025:

Intet nyt er godt nyt siges der...

Der har været stille og Arbejdsgruppen har knoklet. På fredag den 16. maj kl. 17:00 er vi klar med en status. Så mød op på parkeringspladsen foran den gamle Brugs og hør mere. Det er vigtigt!!!

Spred beskeden, så alle har mulighed for at komme. Vi glæder os til at møde jer 🙂

17. april 2025:

Status er at der nu er samlet ca. 940.000 kr. sammen til projekt "Min Købmand", men der skal indsamles flere penge via Anpartskøb eller sponsorater, da bygningen også skal renoveres.

Arbejdsgruppen har afgivet et bud på bygningen, men har ikke fået noget svar. Formanden for Ørslev Terslev Brugsforening henviser til ejendomsmægleren. Vi venter på et svar fra ejendomsmægleren.

Arbejdsgruppen er også i gang med at søge om støtte til projektet hos Landdistriktspuljen.

Lørdag den 19. april 2025 mellem kl. 11:00 - 13:00 sidder der nogle fra Arbejdsgruppen ved bordene ude foran Terslev Bygade 7. Kom og få en snak med os. Vi tager imod underskrevne Anpartskøb, samt deler tegningsblanketter for Anpartskøb ud, hvis man mangler. Hvis I har spørgsmål eller lignende til Anpartskøb eller sponsorater, så er vi altid klar til en snak 🙂

8. april 2025:

Status er at der nu er samlet 927.000 kr. sammen til projekt "Min Købmand". Mange spørger til hvad der sker, tidslinje, om der kan tegnes mindre anparter osv.

I Arbejdsgruppen gør vi alt hvad vi kan for at sikre projektet, samle penge sammen, samt finde ud af, hvilke fonde/legater, der kan/skal søges. Et projekt, som det her, lykkes ikke fra den ene dag til den anden. Andre steder med lignende Min Købmand projekter har brugt 6 til 12 måneder til at indsamle midler nok.

Tænk på, at vi "kun" har været i gang i knap 2 måneder. Vi arbejder og tror på projektet også selv om der lige nu bliver tegnet færre anparter og sponsorater end i starten. Der er ingen frist eller tidslinje. Men jo flere penge, som vi får samlet ind via Anpartskøb og sponsorater desto færre skal vi ud og låne. Nogle Min Købmand butikker er realiseret med 1 million kroner indsamlet og de resterende penge er lånt. Mens man i andre Min Købmand butikker er startet op, hvor der er samlet flere millioner kroner sammen.

Har man ikke mulighed for at købe en anpart til 2.500 kr., så kan man f.eks. gå sammen med en nabo, ven, familie etc. og købe en anpart sammen. Alle Anpartskøb hjælper projektet. Man kan også tegne et sponsorat - her bestemmer man selv værdien af sponsoratet.

31. marts 2025:

Status er at der nu er samlet 897.000 kr. sammen til projekt "Min Købmand".

25. marts 2025:

Status er at der nu er samlet 877.000 kr. sammen til projekt "Min Købmand". Nogle har spurgt om de kan øge deres antal af Anpartskøb. Det kan man godt. Man skal blot kontakte Lone Oleander. Man behøver ikke, at udfylde endnu en tegningsblanket.

16. marts 2025:

Status er at der nu er samlet 862.000 kr. sammen til projekt "Min Købmand".

6. marts 2025:

Status er at der nu er samlet 812.000 kr. sammen til projekt "Min Købmand".

På søndag den 9. marts 2025 mellem kl. 11:00 - 12:00 sidder der igen nogle fra Arbejdsgruppen ude foran Brugsen i Terslev. Vi tager imod underskrevne Anpartskøb, samt deler tegningsblanketter for Anpartskøb ud, hvis man mangler. Hvis I har spørgsmål eller lignende til Anpartskøb eller sponsorater, så er vi klar til en snak 🙂

Kom og støt op nu. Vi er næsten i mål...

1. marts 2025:

Vi har på 10 dage samlet cirka 730.000 kr. sammen til projekt "Min Købmand". Det er fantastisk, men vi er ikke i mål endnu. Så budskabet skal stadigvæk spredes og anparter tegnes...🙃

24. februar 2025:

Der er nu samlet lidt over 600.000 kr. sammen til projekt "Min Købmand". Vi er godt på vej, men der er et stykke vej frem til målet. Så spred endelig budskabet, så der kan blive tegnet Anpartskøb og eventuelt sponsorater.

Hvis I har brug for tegningsblanketter for Anpartskøb eller til sponsorater, så kontakt venligst Lone Oleander på mail: lone.oleander@gmail.com. Blanketterne findes også på Facebook i gruppen Terslev og omegn.

20. februar 2025:

200 stk. tegningsblanketter for Anpartskøb blev udleveret til Borgermødet. 110 stk. tegningsblanketter for Anpartskøb blev underskrevet og afleveret.

Der blev indgået 4 stk. sponsorater.

Det samlede overskud på ca. 17.500 kr. fra Oktoberfesten 2024 blev givet, som et samlet sponsorat fra Terslev Gymnastik og Idrætsforening, Terslev Hallen, Butiksudvalget Brugsen i Terslev og Terslev Lokalforening.

Det indsamlede beløb er pt. på ca. 450.000 kr.

Skulle der være nogen der mangler en tegningsblanket for Anpartskøb eller til sponsorater, så kan man kontakte Lone Oleander på mail: lone.oleander@gmail.com.

Arbejdsgruppen vil stadigvæk udlevere og indsamle tegningsblanketter for Anpartskøb, samt sponsorater.

Arbejdsgruppen udarbejder en mailliste indeholdende alle, som har tegnet en Anpart. For at man den vej kan sende information ud.

Arbejdsgruppen arbejder videre med Dagrofa, samt ejendomsmægler.

19. februar 2025:

Borgermøde i Terslev Hallen om muligheden for at etablere en "Min Købmand". Cirka 300 borgere deltog på mødet.