kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 13/06/2018
16:30 - 22:00

Kategori


Terslev Borgerforening inviterer til Nykøbing Falster Revy.
Onsdag d. 13. juni 2018 kl. 16.30 går bussen fra P. pladsen ved Terslev Dagligbrugs.

Vi fortsætter den gode tradition og kører i samlet flok til Nykøbing Falster revyen. Sidste dato for tilmelding og betaling er den 1. marts 2018.

Menuen består af 2 retter;
Forretten er varmrøget laks, anrettet på salat garneret med grønne asparges, hertil brød og smør.
Hovedretten er steak af kalvefilet med sautér’ af sommergrønt, ristede svampe, krydderbagte kartofter og rødvinssauce.

Prisen er den samme som sidste år og dækker både forestilling, 2-retters menu og bus tur/retur til Terslev.
Hvis du er medlem af Borgerforeningen koster denne tur 700,- kr.
Hvis du ikke er medlem af Borgerforeningen koster denne tur 735,- kr.

Tilmelding til denne tur sker ved indbetaling til enten:

Borgerforeningens konto 2521-0717103521 eller på Mobilpay på mobil 29604025 til Henriette Flændsdal, husk at skrive navn og antal deltagere.

 

Her en præsentation af årets skuespiller der er med i revyen.

Pernille Schrøder bliver på holdet. Vi er meget glade for Pernille, og hun er glad for at være hos os (det har hun sagt i fjernsynet) Der er ingen grund til at skrive om, hvad Pernille kan. Det ved alle i forvejen.

Rasmus Krogsgaard vender også hjem. Det er en rar fornemmelse. Rasmus er for alvor faldet i ”Revygryden” det skal vi være glade for… Og det er vi også. Ideer og skøre indfald er ikke en mangelvare hos den unge mand (Af mig kaldet Spyfus)

Julie Steincke vender hjem efter en tid i familiens skød. Det er 3. gang Julie er her hos os, det er jeg glad for, fordi jeg ved at hun har mange flere strenge at spille på, end hun har nået at vise os.

Gordon Kennedy har stået på min ønskeliste i lang tid. Endelig er det lykkedes at få ham til Sydhavsøerne. Gordon er en af de meget få skuespillere, der både har et ”ungt og et voksent” publikum. Det er præcis det jeg skal bruge når jeg gerne vil lave revy der taler til flere generationer.

Mickey Pless er kapelmester i revyen for 4. gang, sammen med sine faste musikere: Thomas Lund Madsen, Elo Lindhartsen og Michael Axen.